De fleste af os har mange flere penge mellem hænderne end vores forældre havde. Jeg har talt med hundredvis af danske kvinder som fortæller mig, at de egentlig ikke manglede noget i deres barndom... men de vidste også godt, at der var ting, de ikke skulle spørge om.

Selvom enderne mødtes hver måned, var der ingenting - eller kun meget lidt - til luksus.

Alle pengene blev brugt. Hver måned. Fordi der ikke var så mange af dem.

Hvis du også har oplevet det, har du sikkert også lært, at penge er til for at blive brugt. Alle sammen. Hver måned.

Vores penge mindset styrer vores økonomi fra det ubevidste. 

Så hvis du også oplever, at kontoen er tom den 25. selvom du tjener fint, så er det dine tanker og følelser om penge, der styrer dine vaner og dermed dit forbrug. Du gentager dine forældres mønster, og fordi du har mange flere penge mellem hænderne stikker forbruget af.

Det kan koste tusindvis af kroner hver måned.

Det er et kæmpe tabu. Ikke noget vi taler om, og alt ser fint ud på overfladen.

At penge er til for at blive brugt, er kun en ud af mange mulige forklaringer på, hvorfor din konto er tom den 25. selvom du tjener fint. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad det handler om og hvordan du transformerer dit forhold til penge, så de bliver en ressource til at leve det liv, som er rigtigt for dig, i stedet for at blive brugt på alle mulige ligegyldige ting, som i virkeligheden ikke gør dig lykkeligere.

Det er min mission at forandre vores forhold til penge, så mange flere kan tage følelserne ud af økonomien og  skabe overblik, ro i maven, god samvittighed og buffer i banken - uden løftede pegefingre - og dermed sætte kursen mod økonomisk frihed.

Jeg ved, at der altid er en god grund til det, når det er følelserne, der styrer dine penge, og at det aldrig bare handler om, at du skal tage dig sammen.

Hvis det var så enkelt, havde du jo gjort det for længst :-)